The rebels of skincare

The rebels of skincare

Vi har mødt NUDE Magazine til en snak om, hvordan vores One Layer tilgang til hudpleje er tæt forbundet med vores Blue Beauty mindset. Du kan også læse mere om, hvad der motiverede os til at starte Yrolí, hvilke bevidste til- og fravalg vi har taget og hvilke ambitioner og mål, vi har for fremtiden. God læselyst! 

 HVORDAN MØDTES I, HVAD ER JERES BAGGRUND OG HVAD FØRTE TIL, AT I GIK IND I HUDPLEJEINDUSTRIEN?

Vi skabte Yrolí for seks år siden, fordi vi som forbrugere følte os som gidsler i en hudplejeindustri, der solgte tomme løfter, komplicerede rutiner og syntetiske produkter. Vi ville skabe et modsvar med afsæt i sundhed, enkle rutiner, naturlige ingredienser, få effektive produkter og en ansvarlig tilgang til hudpleje. Yrolí er det, vi selv manglede og vi ønskede at ændre hudplejeindustrien indefra og dermed tilbyde et alternativ.
Vi har været tætte venner i 15 år, så vi vidste, at vi kunne regne med hinanden men endnu vigtigere, så havde vi de samme grundværdier. Det er en ting at være venner, men noget helt andet at være forretningspartnere. Vores fælles værdier er definerende for os som individer såvel som det grundlag, vi byggede Yrolí på. Vi har unægtelig skulle træffe nogle svære beslutninger gennem årene, men når vi har været i tvivl, har vi ofte haft den samme mavefornemmelse og er vendt tilbage til vores fælles værdisæt. Vores venskab er derfor en stor fordel professionelt.
Derudover har vi en baggrund inden for sundhed og kommunikation, så vi supplerer hinanden godt. Sammen har vi et ret unikt kompetencesæt. Vi ser det som en styrke, at vi ikke har arbejdet i skønhedsbranchen før, så vores tilgang og det, vi tilfører branchen, er ofte utraditionelt. Det er præcis sådan, vi gerne vil have det! Vores historie er derfor fundamentet i Yrolís brandfilosofi. 

 

 

HVAD MOTIVEREDE JER TIL AT HAVE FOKUS PÅ ANSVARLIG HUDPLEJE OG MILJÆMÆSSIG BÆREDYGTIGHED, DA I STARTEDE YROLÍ?

Yrolí er sat i verden af en og samme grund. Vi vil udfordre de komplekse hudplejeregimer, hvor forbrugeren farer vild i ingredienser, udvalg af produkter og rutiner OG vi vil gøre op med overforbruget samt det kosmetiske affald, som skønhedsindustrien producerer. Da vi tilbage i 2018 startede Yrolí, var vores One Layer hudplejefilosofi ret nytænkende, og det samme var vores Blue Beauty tilgang, som ikke rigtig var nået til Danmark endnu.
Der er desværre en almen misforståelse, når effektiv hudpleje og bæredygtighed sammenlignes med enten-eller. Vores hud og vores planet har det bedre med ”mindre men bedre”. Det var og er stadig i dag vores motivation - at genskabe hudpleje på en ny, enkel og bevidst måde ved at støtte dét, der er naturligt og sundt for vores hud og for vores planet.

HVAD LIGGER BAG NAVNET YROLÍ?

Den vigtigste del af vores navn er det første bogstav ”y”. Det store ”Y” symboliserer vores ”why”. Yrolí er et værdidrevet hudplejemærke, som vi syntes var afgørende at inkludere som en hoveddel af navnet. Den næste del ”ro” refererer til ro. Vi mener, at vi skal sætte tempoet ned og være mere bevidste, når det gælder vores hud. Vi skal lytte til vores hud og være opmærksomme på, hvad den har brug for, hvis vi vil have sund hud i balance. Overeksponerer du huden med for mange produkter og lag, bliver den stresset – huden skal have ro. Accenten over i'et repræsenterer fremtiden og vores langsigtede engagement.

 

HVILKEN FILOSOFI OG INSPIRATION LIGGER BAG YROLÍ?

Vi støtter hudens sundhed gennem One Layer hudpleje. Vores hudplejefilosofi er baseret på ét lag hudpleje og enkle rutiner, da vi mener, at det bedste din hud kan være er sund og naturlig. Vi tager afsæt i, hvad huden selv kan, og hvordan en sund hud skaber de optimale betingelser for, at den kan udfolde sin egen skønhed. 
Sund hud er ikke kun resultatet af gode produkter, men også af at forstå og understøtte hudens naturlige processer. Vi er optaget af, hvad huden selv kan, hvorfor det er vigtigt at respektere dens naturlige balance, og hvorfor mindre er mere, når det kommer til hudpleje. Vores hudpleje er derfor udviklet til at understøtte og samarbejde med hudens naturlige processer. Vores formuleringer balancerer hudens mikrobiom, så huden bliver sund med en stærk hudbarriere og en god kollagenproduktion.
Hudens sundhed er vores topprioritet, fordi sund hud fører til pæn hud – ikke omvendt.

KAN I FREMHÆVE NOGLE AFGØRENDE ØJEBLIKKE ELLER OPLEVELSER I DE TIDLIGE STADIER AF YROLÍ, SOM FORMEDE BRANDETS MISSION OG TILGANG? HVAD VAR DE STØRSTE SEJRE OG UDFORDRINGER?

For mange år siden gik vi rundt i hudplejeafdelingen i et dansk stormagasin, og vi blev overvældet af antallet af produkter. Selvom vi gav op og gik uden at købe noget, var den oplevelse afgørende for os. Var hudpleje så kompliceret, eller var det bare en kommerciel illusion at sælge flere produkter? Vi talte efterfølgende meget om vores tur i hudplejeafdelingen, og på et tidspunkt spurgte en af os; "hvad har vores hud egentlig brug for?". Det var begyndelsen på Yrolí. Det spørgsmål er vores fundament og grunden til, at vi fokuserer på hudens sundhed og har en One Layer tilgang.
Et andet afgørende øjeblik var, da vi skrev kontrakt med et stort dansk produktionslaboratorium, fordi det pludselig gav os den nødvendige volumen til at udvide. Det var en meget kompliceret proces, og vi havde ingen tidligere erfaringer, vi kunne trække på. Da vi endelig fik aftalen på plads, var det til gengæld den største sejr.
 

HVORDAN ER ANSVARLIGHED EN INTEGRERET DEL AF YROLÍS PRODUKTUNIVERS OG KAN I UDDYBE JERES ENGAGEMENT I AT BIDRAGE TIL MINDRE FORBRUG OG ENKLE RUTINER?

Vores valg er centrerede omkring hudens sundhed og vores Blue Beauty tilgang. Det fine ved det er, at det, der er godt for vores hud, også er det, der er godt for vores planet. For eksempel bruger vi ikke syntetiske sulfater, da de udtørrer huden frem for at gøre den sund. Samtidig har syntetiske sulfater en ukendt nedbrydningstid i naturen. Syntetiske sulfater gavner derfor intet. Vi bruger heller ikke mikroplast, silikone og teflon, da disse ingredienser også både er skadelige for huden og for miljøet.
 
Det er også bevidst, at vi ikke har et stort produktsortiment. Huden har ikke godt af at få mest, men bedst af det helt rigtige. Et mindre produktsortiment betyder dog også mindre produktion, mindre transport, mindre ressourceforbrug og mindre kosmetisk affald. Det samme gælder vores valg om ikke at have ydre emballage. Den ydre emballage gavner på ingen måde huden, men endnu vigtigere er den affald i det øjeblik, den produceres.
Det var også vigtigt for os at blive certificeret, da vores troværdighed er tæt forbundet med gennemsigtighed og sporbarhed. Igen nyder både huden og planeten godt af vores certificeringer. I dag er vi både Ecocert Cosmos, Vegan og AllergyCertified samt Svanemærket. 

 

HVORAN HAR BLUE BEAUTY KONCEPTET PÅVIRKET YROLÍ, OG HVORDAN BIDRAGER YROLÍ TIL AT BESKYTTE VERDENS HAVE OG ØKOSYSTEMER?

Blue Beauty tilgangen rækker ud over både clean og green beauty, hvilket passede godt til vores vision om at være et ansvarligt hudplejebrand. Vi gør det, vi siger, og vi mener det, vi gør. Det modsatte er ikke en mulighed, hvis vi vil gøre en forskel, da det ellers bliver endnu en gang tomme ord uden handling, som hverken gør en forskel for huden eller for miljøet.
Det hele afhænger af vores til- og fravalg, som vi træffer ud fra, at vi vil bidrage til at passe på vores økosystem. Ganske enkelt har vi fra starten valgt at producere ansvarlig hudpleje med stor effekt på huden og et minimalt aftryk på miljøet. For at kunne leve op til det, vælger vi sikre, bæredygtige og havsikre ingredienser samt genanvendt, genanvendelig eller genopfyldelig emballage. Vi vælger omhyggeligt ingredienser, der ikke forstyrrer det naturlige vandmiljø, havet og koralrevet, da de er let bionedbrydelige. Derfor kan ingredienserne indgå i naturens kredsløb uden at forurene vandmiljøet. På den måde er alle vores valg bundet op på at gavne huden såvel som planeten.
 
 

YROLÍ HAR TRUFFET KOMPROMISLØSE VALG INDEN FOR INGREDIENSER, PRODUKTION, EMBALLAGE, FORSENDELSE, BRUG, FORBRUG, BORTSKAFFELSE OG SOCIALE PROJEKTER. KAN I FREMHÆVE NOGLE SPECIFIKKE BESLUTNINGER, I HAR TRUFFET PÅ DISSE OMRÅDER FOR AT OPFYLDE BLUE BEAUTY KRITERIERNE?

En vigtig del af vores Blue Beauty tilgang er hvordan og hvilke ingredienser, vi vælger til vores formuleringer. Alle vores kerneingredienser bidrager til god biodiversitet, som kommer os alle til gode. Vi vælger Wild Harvest, økologiske og naturlige ingredienser og undgår ingredienser fra sårbare biotoper. Vi vælger kun syntetisk, når det er mere etisk, miljøvenligt eller sikkert.
Vores hudpleje indeholder olier og ekstrakter fra vilde nordiske bær som blåbær, hindbær og multebær, der vokser under midnatssolen i Finland i naturlige omgivelser. Derudover vælger vi ingredienser, hvor vi kan støtte op om sociale projekter i nærmiljøet. Vores baobab- og marulaolie bliver dyrket i Afrika på veletablerede farme, der er Ecocert Cosmos certificerede.
Vi forsøger at minimere vores transport så meget som muligt og derfor er vores hudpleje produceret i Danmark. Vores emballage er 100 % genanvendelig og lavet af genbrugsmaterialer, når det er muligt. Vores plastikemballage er fra Polen og glasemballagen er fra Italien. Vi har heller ingen ydre emballage som led i at minimere produktionsressourcer, transport og spild.

HVORDAN FINDER I BALANCEN MELLEM AT SKABE HUDPLEJEPRODUKTER, DER LEVERER EFFEKTIVE RESULTATER OG SAMTIDIG, AT HUDPLEJEN OPFYDER DE HØJE STANDARDER INDEN FOR BÆREDYGTIGHED OG ANSVARLIGHED?

One Layer hudpleje er ikke kun bedst for huden, men også for vores miljømæssige fodaftryk, fordi du bruger færre produkter og efterlader derfor mindre kosmetisk affald. Det er netop dér, balancen og sammenhængen er – vores hudpleje gør op med overforbrug og tilbyder et alternativ til din hud og for vores planet.
'

HVAD ER DEN LANGSIGTEDE VISION FOR YROLÍ HVAD ANGÅR HUDPLEJEINDUSTRIEN OG DEN BÆREDYGTIGE AGENDA?

I år er ret begivenhedsrigt, da vi introducerer nye produkter til vores sortiment, og vi tilpasser vores visuelle identitet. Vi har også lanceret vores nye hudplejekoncept Beauty IQ (se mere her). Vores topprioritet er at blive B Corp certificeret, og vi har allerede langt i processen for at nå dertil. Det er meget vigtigt, at den troværdighed vi har bygget Yrolí på fortsætter, og at vi træffer de rigtige valg, som ikke altid er de nemmeste, men er med til at fremtidssikre Yrolí.
På lang sigt ønsker vi at gå forrest i at sætte den fremtidige retning for hudpleje, hvor sund hud er i fokus fremfor de eksisterende stereotype skønhedsidealer. Vi ønsker at være dit go-to One Layer Blue Beauty hudplejemærke. Vi vil altid sætte nye mål, fordi vi altid kan forbedre os. Det handler ikke om at være den bedste i verden, men den bedste for verden. Det er Yrolís eksistensberettigelse.
 
Du kan besøge Nude Magazine her, hvor du også kan læse det fulde interview på engelsk.