For os er idealet ikke den unge, stramme og pletfri hud. Vi synes, der er noget utrolig smukt ved en hud, der ser sund, vital og velplejet ud. En hud med glød, fugt og smidighed. Også når den har rynker. For rynker kan være smukke. De fortæller noget om et levet liv, om smil, mimik og erfaringer. Og de behøver ikke stå i modsætning til en smuk hud. - Jette & Trine-Lise, Co-founders
Skal vi virkelig bekæmpe vores rynker?
Rynker. Vi får dem alle sammen. Og selvom meget af kommunikationen om aldring og hud stadig handler om anti-age - om at reducere, korrigere og bekæmpe de synlige tegn på aldring - ser vi samtidig en anden tilgang vinde frem.
Flere begynder at stille spørgsmål ved, om rynker nødvendigvis er noget, vi skal bekæmpe. Det gør vi også. Samtalen om aldring er heldigvis ved at blive mere nuanceret, og der er en voksende interesse for at passe godt på huden frem for hele tiden at forsøge at få den til at se ung og glat ud.
Det er den tilgang, der ligger bag vores hudplejefilosofi. Hos Yrolí handler god hudpleje først og fremmest om at understøtte en sund og velfungerende hud – ikke om at forsøge at fjerne dens alder.
Men hvad nu, hvis vi gerne vil gøre rynkerne mindre synlige?
Det ønske kan vi sagtens forstå. For selvom vi gerne vil give rynkerne plads, betyder det ikke, at vi er ligeglade med, hvordan de ser ud. Vi vil gerne have en hud, der er velfugtet, smidig og fuld af glød - hvor rynkerne er en naturlig del af en hud, der ser sund og velplejet ud.
Men hvad kan vi egentlig gøre, og hvad kan vi med rimelighed forvente af vores hudpleje? For det interessante er ikke kun rynken i sig selv. Det er huden omkring den – og hvordan vi passer godt på den gennem hele livet.

Hvad sker der med huden, når vi bliver ældre?
Når huden ældes, sker der gradvist forandringer i dens struktur og funktion. Hudens kollagen og elastiske fibre ændrer sig, elasticiteten mindskes, og huden bliver ofte både tyndere og tørrere. Samtidig kan dens evne til at holde på fugten blive påvirket.
Kollagen er med til at give huden struktur og fasthed, mens de elastiske fibre bidrager til, at huden kan strække sig og trække sig sammen igen. Med alderen ændres både dannelsen og nedbrydningen af disse strukturer, og det er med til at forklare, hvorfor huden gradvist mister noget af sin fasthed og elasticitet, og hvorfor rynker bliver mere synlige.
Samtidig kan hudens produktion af naturlige lipider falde, og hudbarrierens evne til at begrænse fugttab kan blive påvirket. Derfor oplever mange, at huden bliver mere tør og mindre smidig med alderen.
Det er naturlige biologiske forandringer, som hudpleje ikke kan stoppe. Men når vi forstår, hvad der sker i huden, bliver det også lettere at forstå, hvorfor fugt, lipider og en velfungerende hudbarriere får større betydning med alderen.
Det handler ikke om at få huden til at opføre sig, som om den var yngre, men om at give den gode betingelser for at fungere - ikke mindst, når den bliver ældre.
Kan man fugte en rynke væk?Når huden mangler fugt, kan fine linjer blive mere fremtrædende. En velfugtet hud vil ofte opleves mere glat, smidig og fyldig, og fine tørhedslinjer kan derfor blive mindre synlige. Det er dog vigtigt at skelne mellem fine linjer, der fremhæves af mangel på fugt, og mere etablerede rynker, som blandt andet skyldes ændringer i hudens struktur. Hudpleje kan forbedre hudens tilstand og reducere synligheden af fine linjer, men kan ikke stoppe hudens naturlige aldringsproces. |
![]() |
Giver olie egentlig fugt?
Det siger vi ofte i daglig tale, men fagligt er det mere nuanceret.
Fugt og olie er ikke det samme. Når vi taler om fugt i huden, taler vi blandt andet om om hudens vandindhold. Planteolier tilfører primært lipider, som kan bidrage til at gøre huden blød og smidig og understøtte hudbarrieren og bidrage til at begrænse fugttab.
Fugtbindende ingredienser som glycerin og hyaluronsyre hjælper derimod med at tiltrække og fastholde vand i hudens yderste lag.
Huden kan derfor have gavn af både fugtbindende ingredienser og lipider. De har forskellige funktioner, men supplerer hinanden og bidrager på hver deres måde til hudens fugtbalance. Det er særligt relevant, når huden med alderen ofte bliver mere tør.
God hudpleje handler også om det, vi ikke gør
Når vi begynder at se flere linjer i huden, er den naturlige reaktion ofte at tilføre mere. Et ekstra serum. En stærkere aktiv ingrediens. Endnu et trin i hudplejerutinen. Men mere hudpleje er ikke nødvendigvis bare bedre hudpleje.
Det gælder allerede ved afrensning. Huden skal selvfølgelig renses for makeup, solbeskyttelse og dagens snavs. Men følelsen af en helt stram, næsten knirkende ren hud er ikke et direkte tegn på, at vi har gjort noget godt for den.
Hudens yderste lag fungerer som en vigtig barriere, der blandt andet hjælper med at begrænse tab af vand og beskytte huden mod påvirkninger udefra. Derfor lægger vi stor vægt på nænsom afrensning og på ikke at forstyrre huden mere end nødvendigt.
Spørgsmålet er derfor ikke bare: Hvad skal jeg tilføje? Men snarere: Er der noget, jeg kan undvære? Det er skinimalisme i praksis.
![]() |
Aktiv hudpleje behøver ikke være aggressiv hudplejeNår samtalen falder på rynker, følger ord som kollagen, retinol, peptider og aktive ingredienser hurtigt efter. Og aktive ingredienser kan bestemt have en effekt. Men vi synes også, at det er et område, hvor løfterne nogle gange bliver større end det, et kosmetisk produkt med rimelighed kan forventes at levere. Hvad kan aktive ingredienser egentlig gøre?Kollagen er et vigtigt strukturelt protein i huden, som bidrager til dens fasthed. Med alderen ændres balancen mellem dannelse og nedbrydning af kollagen, og det er en af årsagerne til, at huden gradvist mister noget af sin fasthed. Der findes ingredienser med dokumenteret effekt på visse synlige aldringstegn, men effekten afhænger blandt andet af den konkrete ingrediens, formulering, koncentration og anvendelse. Det handler om mere end én ingrediensDerfor synes vi, det er vigtigt at se på formuleringen som helhed frem for at fokusere på én enkelt ingrediens. Hvilke ingredienser er der i produktet? Hvordan supplerer de hinanden? Hvordan føles produktet på huden? Og kan det indgå i en enkel rutine, som huden trives med over tid? Aktiv hudpleje er ikke det samme som aggressiv hudpleje. Irritation er ikke i sig selv et tegn på, at et produkt virker. |
Behøver huden omkring øjnene sit eget produkt?
Huden omkring øjnene adskiller sig fra huden i resten af ansigtet. Den er tyndere, har relativt få talgkirtler og er i næsten konstant bevægelse, når vi blinker, smiler og bruger vores mimik. Det er derfor også et af de områder, hvor fine linjer og rynker ofte bliver synlige tidligt.
Med alderen ændrer hudens struktur og elasticitet sig, og den tynde hud omkring øjnene kan blive mere tør og mindre smidig. Det gør fugt og nænsom pleje særligt relevant.
Er en almindelig ansigtscreme nok?
Men behøver vi så et særskilt øjenprodukt? Ikke nødvendigvis. En god ansigtscreme kan sagtens bruges omkring øjnene, hvis formuleringen er egnet til området. Men der kan være fordele ved et produkt, der er udviklet specifikt til den sarte hud omkring øjnene.
Det handler blandt andet om at vælge en formulering, der tilfører fugt, hjælper med at begrænse fugttab og holder huden blød og smidig, uden at irritere det følsomme område.
Det er også baggrunden for, at vi hos Yrolí har valgt at udvikle et særskilt Eye Serum.
For os handler god øjenpleje ikke om at fjerne smilerynkerne, men om at give huden omkring øjnene de bedste betingelser for at være velplejet, gennemfugtet og smidig - også når den bliver ældre.
Og så er der solenMan kan tale længe om serum, cremer og aktive ingredienser, men når vi taler om hudens aldring, er solen svær at komme udenom. UV-stråling er en af de væsentligste ydre årsager til de forandringer i huden, vi forbinder med synlig aldring. Den kan blandt andet påvirke hudens kollagen og elastiske fibre og bidrage til udviklingen af rynker og pigmentforandringer. Derfor er solbeskyttelse noget af det mest veldokumenterede, vi kan gøre for at forebygge for tidlige synlige aldringstegn. Ikke fordi vi skal være bange for solen eller for at blive ældre. Men fordi god hudpleje også handler om at beskytte huden - ikke kun om at forsøge at korrigere forandringerne bagefter. |
![]() |
Så hvad kan hudpleje egentlig gøre ved rynker?
God hudpleje kan gøre en reel forskel for, hvordan huden ser ud og føles. Den kan bidrage til at reducere synligheden af fine linjer, forbedre hudens fugtbalance og smidighed og understøtte en velfungerende hudbarriere.
Ved at tilføre fugt og lipider, rense nænsomt, vælge aktive ingredienser med omtanke og beskytte huden mod solen kan vi passe godt på huden og forebygge nogle af de synlige forandringer, der skyldes påvirkninger udefra.
Hudpleje kan ikke stoppe hudens naturlige aldring eller få alle rynker til at forsvinde. Men en velplejet og velfugtet hud kan både se sundere og flottere ud og føles mere behagelig - uanset alder.
Og måske er det netop her, vi gerne vil flytte samtalen hen. Fra: Hvordan får jeg min hud til at se ung ud? Til: Hvordan passer jeg bedst muligt på den hud, jeg har?
Healthy skin is beautiful skin.
Hudpleje med udgangspunkt i hudens behovHos Yrolí udvikler vi hudpleje med fokus på at understøtte hudens grundlæggende behov. Vi kombinerer fugtbindende ingredienser, udvalgte planteolier og andre aktive ingredienser, der hver især bidrager med forskellige egenskaber og supplerer hinanden i den samlede formulering. |
![]() |
Her er seks produkter, der på hver deres måde bidrager til at rense, pleje og beskytte huden.
|
Se Micellar Cleanser her |
Micellar CleanserNænsom afrensning og respekt for hudbarrieren For kraftig afrensning kan fjerne en del af hudens naturlige lipider og efterlade den tør og stram. Micellar Cleanser er en sæbefri og parfumefri rens, der fjerner makeup og snavs med milde rensestoffer. Udvalgte ingredienser: Aloe vera, glycerin og betaine bidrager til hudens fugtbalance, mens de rensende ingredienser hjælper med at fjerne urenheder fra hudens overflade. |
|
Se Complete Care her |
Complete CareFugtbalance, barrierepleje og smidighed Complete Care kombinerer fugtbindende og blødgørende ingredienser med udvalgte planteaktive stoffer i én formulering. Den indeholder blandt andet Stevia-ekstrakt, som er interessant på grund af sine A-vitaminlignende egenskaber. Udvalgte ingredienser: Stevia-ekstrakt indgår som en planteaktiv ingrediens med fokus på hudens struktur og fornyelsesprocesser. Hyaluronsyre, glycerin og betaine hjælper med at binde og fastholde vand i hudens yderste lag. Squalane og meadowfoamolie virker blødgørende, mens inulin er en præbiotisk ingrediens. |
|
Se Face Oil her |
Face OilLipider, barrierefunktion og smidighed Face Oil kombinerer udvalgte planteolier med mikroalgeekstrakter i en formulering, der tilfører blødgørende lipider og hjælper med at begrænse hudens fugttab. Udvalgte ingredienser: Blåbærkerneolie, baobabolie og marulaolie indeholder fedtsyrer, der bidrager til at holde huden blød og smidig. Formuleringen indeholder desuden mikroalgeekstrakter. Olie tilfører ikke vand til huden, men kan være et værdifuldt supplement til fugtbindende hudpleje. |
|
Se Hydrate Overnight her |
Hydrate OvernightFugtbinding og støtte til hudens naturlige regenerering Hydrate Overnight er en gelcreme, der kombinerer flere fugtbindende ingredienser med blødgørende planteolier og hjælper med at holde huden velfugtet og smidig. Udvalgte ingredienser: Glycerin, propanediol, betaine og sodium PCA hjælper med at binde og fastholde vand i hudens yderste lag. Aloe vera indgår i den fugtgivende formulering, mens marula- og baobabolie bidrager med blødgørende lipider. |
|
Se Eye Serum her |
Eye SerumMålrettet fugt og pleje til den tynde hud omkring øjnene Eye Serum er udviklet specifikt til den sarte hud omkring øjnene. Den parfumefri formulering kombinerer fugtbindende og blødgørende ingredienser med Stevia-ekstrakt, der er udvalgt på grund af sine A-vitaminlignende egenskaber. Udvalgte ingredienser: Stevia-ekstrakt indgår med fokus på hudens struktur og fornyelsesprocesser. Glycerin hjælper med at binde fugt, mens marulaolie og Crambe Abyssinica-baserede lipider bidrager til at holde huden blød og smidig. Formuleringen indeholder desuden mikroalgeekstrakter og blåbærkerneolie. |
|
Se Sun Protection her |
Sun Protection SPF30Beskyttelse mod UV-relateret hudaldring Sun Protection SPF30 er udviklet med et bredspektret UV-filtersystem, der beskytter mod både UVA- og UVB-stråling og dermed bidrager til at forebygge for tidlige synlige aldringstegn forårsaget af solen. Udvalgte ingredienser: Formuleringen kombinerer flere organiske UV-filtre, der absorberer UV-stråling, med blandt andet glycerin, der bidrager til hudens fugtbalance. |









