En hudplejerutine på 5 minutter – inklusiv tandbørstning
Amalie Vilhelmine har som mor til to en travl hverdag. En kompliceret hudplejerutine er derfor ikke en mulighed, men det har høj prioritet, at huden bliver plejet. Læs med nedenfor om Amalies syn på hudpleje, hvordan det har ændret sig efter, at hun er blevet mor, og hvordan Yrolís produkter har givet hende en enkel og effektiv aftenhudplejerutine, der kun tager 5 minutter.
Jeg køber ikke længere ind på ”hudpleje som selvomsorg”Da jeg blev mor, ændrede mit syn på hudpleje sig markant. Før i tiden købte jeg virkelig stort ind på tanken om ”hudpleje som selvomsorg” og havde ritualer med mange, mange trin i sig. Med fokus på planeten, emballage og forbrug besluttede jeg at skære ned, og at mit velvære ikke skulle defineres af, om jeg havde en halv time til hudpleje hver aften. Min hud er dog stadig problematisk og kræver lidt omsorg. Nu går jeg i højere grad efter enkelte produkter med gode ingredienser og lader dem komme til deres ret. Alle der er blevet mødre ved, at det at finde fem minutter til sig selv med en lukket dør kan være en luksus. Derfor havde jeg allerede ved fødslen af min første søn behov for at finde en hudplejerutine, som kunne klares på fem minutter - inklusiv to minutter til tandbørstning. De krav jeg havde til hudplejen var, at den skulle give mig en følelse af luksus, være god for planeten og ikke være skadelig for min lille søn, jeg ammede. |
|
En holistisk tilgang til hudplejeMin tilgang til hudpleje har et præg af en holistisk tilgang, og derfor strækker min rutine sig over hele dagen. Jeg er opmærksom på at drikke nok væske og på at fugte i løbet af dagen, ikke at blive stresset og at begrænse fødevarer jeg ved, min hud reagerer på. |
Med Yrolí går jeg ikke på kompromisJeg hørte først om Yrolí igennem min mor, som er stifter af CARE BY ME. Hun fremhævede alle de positive initiativer og certificeringer, Yrolí arbejder med. Da jeg havde haft lidt udfordringer med at finde produkter, der passede til min tilgang til hudpleje og samtidig var gode for min hud og for miljøet, besluttede jeg mig for at prøve dem af. Da vi begyndte at snakke om et samarbejde, føltes det som en no-brainer. Jeg kunne indgå dette samarbejde uden at gå på kompromis med mine egne etiske værdier og samtidig promovere noget, jeg i forvejen var blevet utroligt begejstret for. Derudover synes jeg, at det er så inspirerende, at man på hjemmesiden kan dykke ned i hver enkelt ingrediens og dennes effekt.
|
Jeg er et forårsbarn
Jeg beskriver mig selv som et forårsbarn. Min veninde ville sige, at jeg var klassisk tyr. Jeg er typen, der stopper op og dufter under et blomstrende æbletræ. Jeg sætter pris på æstetiske oplevelser både i form af mad, kunst og kunsthåndværk. Professionelt har jeg en BA i smykkedesign, hvilket har bragt mig til Hong Kong, USA og Paris i en ret ung alder. Efter jeg fik mit første barn, blev ønsket om et mere stabilt familieliv dog presserende. Jeg gik på skolebænken igen, stadig inden for design, men nu i den digitale form, og jeg er i skrivende stund ved at skrive mit speciale i digital design og interaktiv teknologi.
Min aftenrutineMin aftenrutine er nede på to produkter, en god micellar water og Yrolís Hydrate Overnight masken. Min rutine begynder, når mine sønner er faldet i søvn. Jeg drikker gerne en stor kop urtete og finder aftenens cravings frem, for tiden er det Noisette Noir fra Summerbird, og så trækker jeg vejret. Helt ned i maven. Når jeg har siddet lidt og kroppen har fundet ro, renser jeg min hud med Micellar Water. Jeg renser altid to gange - hvis jeg har haft makeup på, bruger jeg først Bioderma til at fjerne makeup efterfulgt af Yrolís Micellar Water til den dybere rens. Den lader jeg sidde uforstyrret imens, jeg børster tænder. Når Micellar Wateren har haft tid til at arbejde, påfører jeg Hydrate Overnight på mit ansigt, hals og décolletage med mine fingerspidser. Det sidste trin i min hudplejerutine er at lægge mit hoved på puden og sove alle de timer, jeg kan nå inden, jeg igen bliver vækket af børnegrin. |
Hydrate Overnight giver huden ny vitalitet
Hydrate Overnight fungerer bare. Teksturen er en utroligt lækker gel, som hurtigt trænger ind i huden og efterlader min ellers tørre hud blød og velnæret. Med andre overnight masker har jeg oplevet, at de fedter. Jeg havde behov for at skifte pudebetræk hver dag. Fordi Hydrate Overnight absorberer så hurtigt, som den gør, har jeg slet ikke oplevelsen af, at den fedter eller lukker min hud til. Jeg synes, at min hud ikke blot er blevet fugtet, men også har fået ny vitalitet, når jeg vågner om morgenen. Derudover dufter den bare vidunderligt friskt. For at slå en krølle tilbage til min æstetiske tilgang til livet, lever Hydrate Overnight op til alle de kvaliteter, jeg holder af. Mine sanser bliver stimuleret og tilfredsstillet samtidig med, at produktet arbejder virkelig godt.
Drømmen om det gode liv
Jeg er drevet af drømmen om det gode liv og er åben for, at det kan have mange former. Jeg drømmer om et liv, hvor jeg kan have tid til min familie, være en god veninde og have et arbejde, jeg er passioneret omkring. Jeg er utroligt afhængig af det frirum, mine hobbyer giver mig, og jeg værner om, at de skal være til for min egen nydelse.
Jeg finder inspiration i mine veninder. Jeg har de sejeste af slagsen og professionelt spænder de bredt lige fra advokater til sygeplejersker, fra politibetjente til designere. Menneskeligt deler de dog de kvaliteter, at de er utroligt loyale og hjertevarme. De er evige kilder til inspiration for, hvordan jeg ønsker at leve mit liv.
Vi kan anbefale dig at nyde Amalies æstetiske univers, hvor hun dele øjeblikke og tanker fra sit hverdagsliv @amalievilhelmine