Fascia
Fascia, fascie, fascier, bindevæv, connective tissue, superficiel fascie eller profound fascie. Kært barn har mange navne, men hvorfor er det overhovedet relevant at fokusere på fascia og bindevæv i relation til hudpleje? Hvad er fascia og hvad er forskellen på fascia og bindevæv? Hvordan kan en større bevidsthed om fascia føre til sundere hud i balance, og hvorfor har vi valgt, at vores første ansigtsbehandling skal hedde Fascia Therapy? I dette tema af Beauty IQ har vores Skin & Fascia Specialist Katja Kunimori Hollnagel samlet alt, du skal vide om fascia!
Fascia og bindevæv
Selvom der er mange betegnelser, har vi hos Yrolí valgt at bruge ordene fascia/fascier og bindevæv. Bindevæv er den overordnede betegnelse, og fascia er en mere specialiseret enhed. Forskellen på bindevæv og fascia handler mest om funktion og struktur, for byggestenene er stort set de samme: kollagen, elastin, cellular matrix, hyaluronsyre, fibroblaster, myofibroblaster og en del mere. ”Bindevævet er landsbyen. Fascia er stisystemet, hegnene til boldbanen eller ledningsnettet, der forbinder gadelygterne.” - Katja Kunimori Hollnagel
Du kan læse mere om bindevæv her
Hvad er fascier?På latin betyder fascia samling / bånd / bandage. Måske har du prøvet at tilberede et stykke kylling eller en mørbrad. De hvide hinder, du skærer væk, er fascier - tynde hinder af bindevæv der pakker musklen ind. Sådan er det også i din krop. Musklerne og organerne er pakket ind i hinder af fascier for at beskytte dem mod slitage, når du fx bevæger dig og musklerne glider op og ned ad hinanden, holde dem på rette sted og give dem rette form. Der er flere lag i den forklaring, også helt bogstaveligt. Det er ikke kun din muskel, der er i en fascia pose. Dine muskelfibre er også bundet og pakket ind i fascia, og selv helt nede på muskelcelleniveau er fascia repræsenteret. |
Hudens lag er som en grapefrugt
Tænk på en grapefrugt. Der er en ydre skal svarende til vores hud. Under den er der et hvidt lag svarende til det lag af fascier, der ligger lige under hudens overflade. Dertil kommer alle grapefrugtbådene, som er adskilte af hvide hinder (fascia). Indholdet i hver grapefrugtbåd er igen pakket ind. Fascier er ikke bare ét sted, med én funktion eller i én form. Fascia er vitterlig “all over the place”.
Udviklingen af fasciers vigtighed
”Tidligere har fascierne været noget, man skar igennem for at komme ind til det vigtige - musklerne og organerne. Fascierne blev nærmest behandlet som en slags konvolut, som pakkede muskler og organer forsvarligt ind. I dag ved vi, at fascierne er en kæmpe aktør i din evne til at bevæge dig frit og uden smerter. Fascier har stor betydning for kroppens evne til at lade op, genopbygge og føle velvære i kroppen. Som prikken over i’et indsamler dit samlede fascia netværk vigtige informationer om, hvordan du og din krop har det.” - Katja Kunimori Hollnagel
Fascier og filodej
”Hvis vi går et lag dybere, er dine fascier ikke bare som en hinde a la en plastikpose, men mere som en butterdej eller filodej med masser af lag, der ligger oven på hinanden. Imellem disse lag flyder væskesystemet. Hvis alt er godt, er der et virkelig godt glid mellem lagene. Dette glid kommer fra den gelelignende substans hyaluronsyre.” - Katja Kunimori Hollnagel
Hyaluronsyre
Hyaluronsyre er de seneste år blevet en fast del af hudplejejargonen i skønhedsindustrien. Hyaluronsyre er dog ikke noget skønhedsindustrien har patent på at have opfundet, da det er noget, kroppen selv producerer, og det er en super vigtig medspiller i det at kunne bevæge dig frit og uden smerter. Hyaluronsyre er også vigtigt for huden, da hyaluronsyre er med til at holde på fugten samt give fylde og elasticitet. Når du bevæger din krop, bliver kroppens hyaluronsyre mere flydende. Omvendt bliver den mere stiv og klistret, når der ikke er jævnlig bevægelse.
Du har hyaluronsyre i dit bindevæv, i dine led og i din hud som den substans, der skaber et godt “glid” mellem dine fascier.
Derfor er bevægelse vigtig
Når du har smerter i din krop, er det næsten sikkert, at dine fascier er involveret. Når du ikke længere kan bevæge din højre arm frit og løfte den lige op mod loftet uden at få ondt i ryg eller nakke, er det fordi, at dine fascier er stramme, tørre og klistrede. Vi har så mange sensorer i vores bindevæv og fascier, så det er virkelig noget, der kan mærkes. Hvad er løsningen? Bevægelse. Den gode nyhed er, at alt hvad der er godt for dine fascier herunder bevægelse, også er godt for dit bindevæv og din hud både i ansigtet og på kroppen.
”Her er bevægelse ikke lig med mave-balle-lår træning tre gange om ugen. Dit væv og dine fascier har godt af at blive forlænget, blive udsat for kontrolleret belastning og bevæget med blødhed, derfor er lidt af det hele godt. Det kan være en gåtur, yoga, dans, fascial flow og kettlebell. Bevidst vejrtrækning er også godt, fordi du har også hyaluronsyre i dit lungevæv, så det skal også bevæges.” - Katja Kunimori Hollnagel
Yrolí Fascia Therapy behandlingen
Yrolí Fascia Therapy er resultatet af vores dedikation til at skabe en behandling, der går ud over det sædvanlige. På grund af den vigtighed bindevæv og fascia har for hudens sundhed, er vores første ansigtsbehandling ikke kun centreret omkring hudens ydre. Behandlingen kombinerer vores One Layer hudpleje med kroppens naturlige Beauty IQ og støtter hudens helingsprocesser. Formålet er at pleje og fremme hudens sundhed og vitalitet på lang sigt. Fascia Therapy arbejder derfor med huden indefra og nedefra, da vi ønsker at gå længere end hurtige løsninger og skabe resultater, der holder længere ved at fokusere på hudens egne processer, bindevævet og fascierne som vejen til en sund og vital hud.
Fascia Therapy behandlingen har vundet Danish Beauty Award i kategorien Årets Skønhedsbehandling - Holistisk / Wellbeing.
Du kan læse mere om Yrolí Fascia Therapy behandlingen her.
En "out of this world" oplevelse
"Interessant og inspirerende oplevelse i Spectrums smukke omgivelser. Omfavnende, afslappende behandling, der rammer lige i tidsånden. Bindevævspåvirkningen havde stor effekt på glød og vitalitet - næse og mund var grænseoverskridende på den gode måde. De skønneste Yrolí produkter indgår naturligt og effektivt undervejs i en out of this world oplevelse." - Danish Beauty Award dommernes begrundelse
Kilde om fascier: https://blackroll.com/article/what-are-fasciae