Beauty IQ
Velkommen til Beauty IQ
Beauty IQ er vores bud på et tiltrængt nyt syn på hud, hudpleje & skønhedsidealer. Beauty IQ har hudens sundhed som omdrejningspunkt. Vi tager afsæt i, hvad huden selv kan, og hvordan en sund hud skaber de optimale betingelser for, at den kan udfolde sin egen skønhed.
Gennem Beauty IQ vil vi invitere dig med et lag dybere i forståelsen af din hud ved at anerkende og respektere den allerede eksisterende Beauty IQ, vores krop besidder. Med vores tilgang lærer du at lytte til din hud, forstå hudens egne evner og samarbejde med den. For det er netop ved at understøtte hudens naturlige processer, at huden bliver sund og derfor er pæn.
Med Beauty IQ universet vil vi inspirere til, at vi begynder at tage smartere valg for vores egen, hudens, kroppens, sindets og planetens skyld.
Mindre er mere
Beauty IQ er vores modsvar til en hel industri, der har vendt det blinde øje til alt det, huden kan selv. Størstedelen af de hudplejerutiner vi bliver eksponeret over for med mange produkter og utallige steps er ikke udviklet for huden men for bundlinjen. De komplicerede hudplejerutiner kan måske give huden et quick-fix, men fremmer mest af alt overforbrug gennem kvantitet frem for kvalitet.
Huden har ikke godt af at få mest, men bedst af det helt rigtige. Vi skal lade huden gøre det, den gør bedst og støtte den gennem færre produkter med større effekt.
Huden kan godt selv, hvis vi lader den
Vi gør op med det stereotype skønhedsideal og går efter en hud, der er sund med naturlig glød, liv og vitalitet. Ikke fordi huden er blevet poleret eller manipuleret til at se sådan ud, men fordi det er sådan, at huden er – sund indefra og ud. For hvad har huden brug for, og hvordan får vi hudpleje til at virke?
Desværre er der en tendens til, at vores brug af hudplejeprodukter overtager huden og vi glemmer, at den i høj grad har sin egen selvopholdende, selvreparerende og -helende funktioner. Huden kan godt selv, især hvis vi holder op med at bombardere den med hudbelastende ingredienser. I stedet skal vi understøtte hudens naturlige processer gennem et samarbejde med aktive hudplejende produkter med højt nok indhold af aktive stoffer af høj nok kvalitet.
Vi tror på, at hvis du lærer at lytte til huden, give huden ro og tilføre sundhedsfremmende hudplejeprodukter, kommer huden tilbage i balance.
Det handler om at opretholde et velfungerende mikrobiom og om at have en velhydreret hud med en god kollagenproduktion og en stærk hudbarriere – det er pæn hud.