Vi lader os inspirere af mennesker, vi møder på vores vej. I vores serie deler vi nogle af de møder, der gør indtryk. Med sin stærke udstråling og imødekommende væsen er Inger Marie helt sikkert en af dem.
Inger Marie Scavenius driver, sammen med sin mand, Klintholm Gods på Møn. Ved siden af godset har de bl.a. også boutique-hotellet Villa Huno, og som noget nyt tilbyder de også glamping.
MØN
Inger Marie Scavenius og hendes mand tog for 6 år siden beslutningen om at forlade indre by i København for at flytte til Møn. De var drevet af ønsket om mere frihed til at være kreative, og så brændte de for at blive en del af udviklingen på Møn, som i øjeblikket går meget stærkt.
Med en baggrund som cand.oecon.agro har Inger Marie Scavenius god forstand på at have fingrene godt begravet i den rige mønske jord. Så ud over at tilbyde vilde naturskønne overnatninger og store lokale spiseoplevelser for Møns mange turister, arbejder parret også med et begreb som permakultur.
DARK SKY
En særlig ting, man værner om på Møn, er nattemørket. Villa Huno ligger midt i Nordens eneste Dark Sky Park. Det betyder, at nattemørket er bælgragende mørkt. Her er ingen lysforurening og dermed ugeneret udsyn til stjernerne. På skyfrie nætter kan du se millioner af stjerner og lade dig fascinere af den uendelige nattehimmel. De mørke nætter er i øvrigt enormt vigtige for både os mennesker og dyrelivet.
PERMAKULTUR OG GRÆSSENDE KØER
Til godset hører store landområder, som parret forvalter under hensynstagen til både klima og natur. Løsningen er permakultur og holistisk afgræsning, der går ud på at lade naturen få plads til at udvikle sig vildt og ved hjælp af egne mekanismer regenerere sig selv. Derfor de er ikke bange for at sige, at køer er uundværlige naturplejere, og at det er ensidet kun at se på dem som klimasyndere. Køer har altid indgået som naturlige afgræssere, og det holder naturen lysåben. Netop lysåben natur på kalkoverdrev er meget sjældent i Danmark og Europa. Uden køerne ville de fine kalkoverdrev vokse til med krat og senere skov, som lukker for lyset og dermed udelukker en fauna og et dyreliv, som er under kraftig tilbagevækst.
OVERNAT OG VÆR MED TIL AT PASSE PÅ NATUREN
Naturen har mange svar i sig selv, og dem lytter de til på Klintholm Gods. Er du gæst på hotel eller i telt, bliver du også en del af historien og er med til at støtte det vigtige arbejde og bevare en unik del af Danmark.
YROLI PÅ VILLA HUNO
Vi er stolte over, at Inger Marie har valgt at forkæle sine gæster med Yrolí produkter på Villa Huno. Villa Huno er drevet med passion og stærke værdier ligesom Yrolí, og derfor er vi et godt match.