Camilla Kanstrup Grothe, indehaver og værtinde af Hotelpension Aahøj, www.aahoj.dk
Kombinationen af hjem og hotel
Hotelpension Aahøj er et familiedrevet hotel, hvor Camilla Kanstrup Grothe som indehaver og værtinde bor med sine døtre på selve hotellet. Den diskrete kombination af hjem og hotel giver en særlig varm og familiær stemning, hvor Camilla altid er til stede og kan give sine gæster den personlige opmærksomhed og forkælelse, de fortjener.
Drømmen om et helhedsliv
Camilla Kanstrup Grothe er indehaver og værtinde af Hotelpension Aahøj. Privat er hun gift med Joachim, der er bosiddende i Hamborg og mor til Anna på 11 år og Carmen på 9 år. Camilla er født og opvokset i Vendsyssel og uddannet professionsbachelor i sygepleje. Efter at have arbejdet som sygeplejerske i 8 år i Aarhus og København skiftede Camilla kurs i 2016.
”Jeg vendte tilbage til Sæby for at overtage Hotelpension Aahøj med tilhørende privatbolig. Drømmen om et helhedsliv med plads og mulighed for at være sammen med mine dengang små døtre og på samme tid have et inspirerende og meningsfyldt arbejdsliv blev opfyldt” - Camilla Kanstrup Grothe
Jeg er Aahøj”Det der har overrasket mig mest er, hvor tæt forbundet jeg er blevet med min virksomhed. Jeg er virksomhedens DNA - jeg er Aahøj. Vi er uløseligt forbundet. At jeg har min private bolig på hotellet gør, at skellet mellem privat og arbejde udviskes” – Camilla Kanstrup Grothe |
#homeawayfromhome
Det personlige værtskab er det, Camilla brænder for. Camilla elsker at servicere sine gæster og ønsker mest af alt, at hendes gæster føler sig velkomne og godt tilpas.
Idet Camilla er alene om driften, har hun gennem årene opbygget en særlig relation til mange af husets gæster. Huset udgør en form for andet hjem, et #homeawayfromhome. Camilla har et indgående kendskab til gæsternes ønsker og behov, ligesom venskaber også udvikles.
Bedre byggeskik siden 1896Huset, som er beliggende ned til åen i Sæby centrum er opført i 1896 og er tegnet af arkitekt Harald Nielsen. Harald Nielsen satte sit aftryk på flere ejendomme i Sæby, alle i ”Bedre Byggeskik” stil. Huset blev tegnet til en velstående isenkræmmer. Efter få år blev huset solgt videre til en ny ejer, som indrettede det som badepensionat, og sådan er det forblevet siden. Ejendommen er løbende bygget ud i en stil, som yder det oprindelige hovedhus retfærdighed. |
Skandinavisk coolness
Hotellet tilbyder ni individuelt indrettede værelser med hver deres særlige udtryk. Store dobbeltværelser med altaner, familieværelser med opredninger samt almindelige dobbeltværelser.
Med en indretning præget af skandinavisk coolness og æstetik af både antikt og moderne design, opleves en unik stemning i respekt for husets sjæl og historie. Som prikken over i’et er hotellets vægge prydet med kunst.
Vinterhaven, pejsestuen og husets bibliotek er åbent døgnet rundt for tillidsbaseret selvbetjening fra hotellets udvalg af lokale øl, vine, champagne, spiritus og snacks. Hver dag tilbyder Camilla sine gæster et glas vin på husets regning til wine hour i hjemlige og afslappede omgivelser.
Hotellet råder også over en lille butik, hvorfra man kan købe et eksklusivt udvalg af lokalt keramik og glas, Aiayu, Læsø Salt, lokalt produceret spiritus, kunstbøger, samt udvalgte produkter fra Yrolí.
”Get-away-wilderness”
Udendørs indbyder den anlagte have og gårdhave til sommermorgenmad eller et glas vin i solen. Den smukke gårdhave er gæsternes hemmelige ”get-away-wilderness” fuld af fuglesang og indrammet af grønt. Hotelpension Aahøj er i en skøn diskret oase omgivet af grøn frodighed ved Sæby Å med blot få minutters gang til centrum, badestrand, havnemiljø og Sæbygård Skov.
Det berømte rugbrødFriskbagt langtidshævet morgenbrød og Camillas berømte rugbrød er obligatorisk til morgenmaden, som er det eneste måltid, der serveres i huset. Husets køkken er baseret på de bedst tilgængelige råvarer og Camilla handler hos lokale avlere, mejerier og producenter. |
Ansvarlig danskproduceret hudpleje
”Jeg har valgt Yrolí som samarbejdspartner på grund af den ansvarlighed, de påtager sig som skincare producent på markedet. Derudover er Yrolí et dansk brand med dansk produktion, hvilket jeg prioriterer meget højt. Æstetisk og kvalitetsmæssigt viste Yrolí og Aahøj sig desuden at være et naturligt match. Yrolí præsenterede mig for et eksklusivt udvalg af produkter af høj kvalitet med lækker duft og et æstetisk udtryk. Jeg faldt for den energi, entusiasme og passion, der ligger bag Yrolí. Smukke, stærke kvinder. Jeg glæder mig over at forkæle husets gæster med de lækre produkter” – Camilla Kanstrup Grothe
Et lag hudpleje matcher min travle hverdag”På grund af Yrolí har jeg fået en rutine. Yrolís filosofi om et lag hudpleje matcher min travle hverdag med meget tidlige morgener og sene aftener. Jeg renser mit ansigt morgen og aften i Micellar Water og afslutter med Eye Serum og Face Oil” Behøver jeg bare at vælge et?”Det er svært kun at udpege et favoritprodukt fra Yrolí. Face Oil må være mit absolut favoritprodukt, men jeg er tillige svært afhængig af Eye Serum. Med et langt tykt hår er Yrolís shampoo og conditioner desuden uundværlige” |