Vi taler om mikrobiom - foroven og forneden

Mikrobiomet – hvad huden og det vaginale miljø kan lære os om balance

Hvad har huden og det vaginale miljø til fælles? Mere, end man måske skulle tro. Begge er levende økosystemer med deres egne beskyttende mekanismer. Men hvad sker der, når vi renser, plejer og behandler – og hvornår har kroppen egentlig bedst af, at vi gør mindre?

Det var omdrejningspunktet for en af vores seneste Yrolí & Venner LIVE, hvor vi inviterede Dorthe Snejbjerg, gynækolog, ph.d. og stifter af Gyn Studio og YOUCARE, til en samtale om mikrobiomet. Dorthe arbejder med kvinders gynækologiske sundhed og har en særlig faglig indsigt i det vaginale miljø, hormonelle forandringer og de gener, mange kvinder oplever gennem livet. Sammen tog vi udgangspunkt i to forskellige områder af kroppen: huden og det vaginale miljø. Hos Yrolí arbejder vi med hudens biologi, hudbarrieren og skinimalisme, mens Dorthe bidrog med sin viden om slimhinder, bakterier og hormoner. Selvom de to mikrobiomer fungerer forskelligt, viste vores samtale, at de rejser nogle af de samme spørgsmål: Hvornår hjælper vi kroppen – og hvornår risikerer vi at forstyrre noget, der allerede fungerer?

Hvad er mikrobiomet?

På og i kroppen lever enorme samfund af mikroorganismer, blandt andet bakterier, virus og svampe. Tilsammen udgør de det, vi kalder mikrobiomet.

Vi har ikke ét mikrobiom. Sammensætningen varierer både fra menneske til menneske og mellem forskellige steder på kroppen. Hudens mikrobiom er eksempelvis meget forskelligt fra det vaginale mikrobiom. Mange af mikroorganismerne indgår i et tæt samspil med kroppen og bidrager til dens naturlige beskyttelse.

Det betyder, at bakterier ikke bare er noget, vi skal forsøge at fjerne. Tværtimod handler det om at skabe gode betingelser for de mikroorganismer, der naturligt hører til. Og netop her bliver det interessant at se på, hvordan vi plejer kroppen

Foroven – hudens mikrobiom

Hudbarrieren og mikrobiomet hænger sammen

Hos Yrolí taler vi ofte om hudbarrieren. Den er afgørende for hudens evne til at holde på fugten og beskytte sig mod påvirkninger udefra.

Man kan lidt forenklet forestille sig hudbarrieren som en mur. Hudcellerne er murstenene, mens lipiderne – hudens fedtstoffer – fungerer som mørtlen mellem dem. På og i denne mur lever hudens mikrobiom.

Hudbarrieren og mikrobiomet er tæt forbundet. Hudens fugt, fedtstoffer og pH er med til at skabe betingelserne for de mikroorganismer, der lever der. Samtidig indgår mikrobiomet i et samspil med hudens immunforsvar og barrierefunktion.

Når hudbarrieren svækkes, kan huden miste mere fugt, og miljøet på huden kan ændre sig. Det kan også påvirke mikrobiomet. Derfor giver det mening at betragte huden som et samlet, levende økosystem frem for en overflade, vi hele tiden skal korrigere.

Kan vi komme til at gøre for meget?

Inden for hudpleje har der længe været en tendens til at tænke, at mere er bedre. Mere rens. Mere eksfoliering. Flere aktive ingredienser. Flere produkter og flere lag.

Men alt, hvad vi gør ved huden, påvirker i større eller mindre grad dens miljø. Når vi renser huden, fjerner vi ikke kun snavs og makeup. Afhængigt af produktet og hvor ofte vi renser, kan vi også påvirke hudens naturlige fedtstoffer og barriere.

Det samme gælder eksfoliering og aktive ingredienser. De kan være relevante og effektive, men mere er ikke nødvendigvis bedre. Det er også tankegangen bag skinimalisme, som er central for Yrolí.

For os handler skinimalisme ikke om at bruge så få produkter som overhovedet muligt. Det handler om at vælge få, målrettede produkter, der understøtter hudens egne funktioner – blandt andet fugtbalancen, barrieren og hudens naturlige fornyelse.

“For os handler skinimalisme ikke om at bruge så få produkter som muligt, men om at gøre det, der er nødvendigt for at understøtte hudens egne funktioner.”

– Jette, Yrolí Copenhagen

Præbiotika, probiotika og hudens miljø Når vi taler om mikrobiomet, støder vi ofte på begreberne præbiotika og probiotika. Probiotika er levende mikroorganismer, mens præbiotika er stoffer, som bestemte mikroorganismer kan udnytte. I Yrolí Complete Care anvender vi blandt andet inulin, et naturligt sukkerstof med præbiotisk funktion. Men når vi taler om at understøtte hudens mikrobiom, handler det ikke kun om én bestemt ingrediens. Hudens fugtbalance, lipider, pH og barrierefunktion er også med til at skabe det miljø, mikroorganismerne lever i. Complete Care indeholder derfor også fugtgivende ingredienser som aloe vera, glycerin og hyaluronsyre samt squalane og planteolier, der bidrager med lipider. Hydrate Overnight er et andet eksempel. Produktet er ikke præbiotisk, men er udviklet til at tilføre fugt og understøtte hudbarrieren. Pointen er, at mikrobiomet ikke lever isoleret. Det lever i det miljø, huden skaber.

Forneden – et helt andet mikrobiom

Når færre bakteriearter faktisk er en fordel

En af de interessante pointer fra vores LIVE var, at et velfungerende mikrobiom ikke ser ens ud alle steder på kroppen. Når vi taler om tarmens mikrobiom, forbindes en stor mangfoldighed af bakterier ofte med noget positivt. I det vaginale miljø er det anderledes.

Hos de fleste kvinder i den fertile alder er det vaginale mikrobiom domineret af én eller få arter af Lactobacillus, også kaldet mælkesyrebakterier. De spiller en vigtig rolle i kroppens naturlige beskyttelse.

Dorthe forklarede, at Lactobacillus blandt andet bidrager til at danne mælkesyre og holde pH-værdien lav, typisk under 4,5. Det sure miljø gør det vanskeligere for mange uønskede bakterier at trives.

Mælkesyrebakterierne optager også plads på slimhinden og kan producere stoffer, som hæmmer andre mikroorganismer. Det interessante er altså ikke kun, hvilke bakterier der er til stede, men også hvilket miljø de skaber.

Et velfungerende vaginalt mikrobiom handler derfor ikke om at have flest mulige forskellige bakterier, men om at have de rette betingelser for et beskyttende miljø.

Kroppen kan ofte selv genoprette balancen

Det vaginale mikrobiom ændrer sig naturligt. Menstruation, sex, hormoner og antibiotika er blandt de faktorer, der kan påvirke miljøet. Både menstruationsblod og sæd har en højere pH end det normale vaginale miljø og kan derfor midlertidigt ændre surhedsgraden.

Men som Dorthe understregede, er det vaginale miljø udviklet til at håndtere mange af disse naturlige udsving. Efter sex vil pH hos mange vende tilbage mod det normale inden for det følgende døgn. Efter menstruation kan det tage nogle dage, før miljøet igen stabiliserer sig. Det betyder, at en midlertidig forandring ikke nødvendigvis er tegn på, at noget er galt.

“Et miljø, der ændrer sig, er ikke nødvendigvis et miljø i ubalance. Kroppen er skabt til at håndtere mange af de naturlige udsving.”

– Dorthe Snejbjerg, gynækolog og ph.d.

Kroppens evne til at genoprette miljøet varierer dog fra kvinde til kvinde. Gentagne påvirkninger, eksempelvis antibiotikabehandling kombineret med andre faktorer, kan gøre det vanskeligere. Derfor er det vigtigt både at have tillid til kroppens egne mekanismer og at vide, hvornår der er grund til at reagere.

Skal vi vaske mindre?

Et af Dorthes mest konkrete råd er enkelt: Vagina skal ikke vaskes indvendigt. Den har sit eget beskyttende miljø, som indvendig vask og udskylning kan forstyrre. Udvendigt anbefaler Dorthe vand eller en mild intimsæbe.

Det kan virke paradoksalt, for hvis noget føles eller lugter anderledes, kan vores første reaktion netop være at vaske mere. Men udflåd og lugt er en naturlig del af det vaginale miljø. Dorthe fremhævede, at udflåd kan variere betydeligt gennem menstruationscyklussen. Omkring ægløsning bliver det ofte mere klart, elastisk og rigeligt, mens det efter ægløsning typisk bliver tykkere og mere cremet.

Farven kan variere fra klar til mælkehvid eller let gullig, og lugten kan ændre sig omkring menstruation, efter sex og efter fysisk aktivitet. Det er ikke nødvendigvis tegn på infektion.

Dorthes vigtigste råd er derfor at kende sin egen normal. Det afgørende er ikke, om man har udflåd eller lugt, men om noget ændrer sig markant og vedvarende.

Hvornår skal vi reagere?

Selvom mange forandringer er naturlige, er der situationer, hvor kroppen har brug for hjælp. En ny og vedvarende ubehagelig lugt, kløe, svie, ændret udflåd eller smerter kan være tegn på, at noget skal undersøges.

Dorthe peger blandt andet på bakteriel vaginose, hvor antallet af beskyttende mælkesyrebakterier falder, pH stiger, og andre bakterier får bedre betingelser. Nogle af disse bakterier kan danne en såkaldt biofilm på slimhinden, hvilket kan være en medvirkende forklaring på, at generne hos nogle kvinder vender tilbage efter behandling. Det er vigtigt, fordi bakteriel vaginose og svampeinfektion kan give symptomer, der forveksles, men kræver forskellig behandling.

Derfor anbefaler Dorthe, at man søger læge ved gentagne gener frem for at behandle på egen hånd igen og igen. Feber, smerter i underlivet, sår eller unormale blødninger bør også føre til lægelig vurdering.

Det centrale er, at gentagne gener ikke nødvendigvis skyldes dårlig hygiejne – og at mere vask sjældent er løsningen.

Overgangsalderen ændrer også mikrobiomet

Et af de emner, vi talte om under vores LIVE, var overgangsalderen. Her sker der nemlig nogle biologiske forandringer, som påvirker både slimhinderne og det vaginale mikrobiom.

Når østrogenniveauet falder, bliver slimhinden i vagina gradvist tyndere og mere sårbar. Samtidig falder mængden af glykogen, som er med til at skabe næringsgrundlaget for mælkesyrebakterierne. Det kan føre til færre Lactobacillus, mindre mælkesyre og en højere pH. Det vaginale miljø ændrer sig altså ikke nødvendigvis, fordi vi gør noget forkert, men fordi kroppens hormonelle betingelser ændrer sig.

“Når østrogenniveauet falder, ændrer vi ikke bare mikrobiomet. Vi ændrer også de biologiske betingelser, som slimhinden og bakterierne er afhængige af.”

– Dorthe Snejbjerg, gynækolog og ph.d.

Tørhed, irritation og urinvejsproblemer

Dorthe forklarede, at faldet i østrogen ikke kun påvirker mikrobiomet. Slimhinden kan også miste noget af sin fugt, elasticitet og modstandskraft. Det kan blandt andet føre til tørhed, svie, irritation og smerter ved samleje. Men forandringerne kan også påvirke urinvejene. Nogle kvinder oplever hyppigere vandladningstrang, svie eller tilbagevendende urinvejsinfektioner.

Disse symptomer hører under det, man kalder genitourinært syndrom i overgangsalderen (GSM), som beskriver de forandringer i underliv og urinveje, der kan opstå som følge af faldende østrogen. Det er gener, som mange kvinder oplever, men som ikke altid bliver talt om eller behandlet.

Når kroppen har brug for hjælp

Her er der en vigtig forskel i forhold til de midlertidige udsving, som eksempelvis menstruation kan medføre. Efter overgangsalderen kan kroppen ikke nødvendigvis selv genoprette de tidligere betingelser, fordi østrogenniveauet fortsat er lavt. Dorthe fremhæver derfor lokal østrogenbehandling som en relevant mulighed ved symptomer.

Lokal østrogen kan bidrage til, at slimhinden igen bliver tykkere og mere modstandsdygtig. Samtidig forbedres betingelserne for Lactobacillus, hvilket kan medvirke til at sænke pH. Behandlingen kan lindre tørhed, irritation og smerter ved samleje og kan også være relevant ved gentagne urinvejsinfektioner efter overgangsalderen.

Effekten kommer gradvist, ofte over flere uger til måneder, og behandlingen kan kræve vedligeholdelse.Der findes også ikke-hormonelle muligheder, eksempelvis fugtgivende produkter og glidecreme, som kan lindre tørhed og ubehag.

Hvilken behandling der er relevant, afhænger af symptomer og den enkeltes helbredssituation og bør vurderes sammen med en sundhedsfaglig person. Det interessante i forhold til vores samtale om mikrobiomet er, at vi her ser et eksempel på, at kroppen nogle gange har brug for mere end ro.

Når de biologiske betingelser ændrer sig, kan det være nødvendigt at understøtte dem aktivt.

Hvad har de to verdener egentlig til fælles?

Hudens og det vaginale mikrobiom er forskellige økosystemer, og de skal ikke behandles eller plejes på samme måde. Men vores samtale med Dorthe viste alligevel nogle interessante fælles principper.

Både hud og slimhinder har deres egne beskyttelsesmekanismer. Begge miljøer påvirkes af det, vi gør ved dem. Og begge steder kan ønsket om at rense, behandle og korrigere betyde, at vi påvirker mere end nødvendigt.

Samtidig er der situationer, hvor kroppen har brug for hjælp – hvad enten det handler om en svækket hudbarriere, en infektion eller hormonelle forandringer.

Det handler derfor ikke om aldrig at gribe ind. Det handler om at forstå, hvad kroppen har brug for, og vælge en indsats, der passer til behovet.

Seks råd, vi tog med os fra vores LIVE

Fra Dorthe – om det vaginale miljø

1. Vask udvendigt – ikke indvendigt
Brug vand eller en mild intimsæbe udvendigt. Undgå indvendig vask og udskylning, som kan forstyrre det naturlige miljø.

2. Kend din egen normal
Udflåd, lugt og konsistens varierer naturligt. Vær især opmærksom på nye, markante eller vedvarende forandringer.

3. Søg hjælp ved gentagne gener
Kløe, svie, ændret udflåd og irritation kan have forskellige årsager. Søg læge ved vedvarende eller tilbagevendende symptomer frem for at behandle i blinde.

Fra Jette – om huden

1. Rens skånsomt
Fjern makeup, snavs og det, huden ikke har brug for, men undgå at rense så kraftigt, at huden efterlades tør og stram.

2. Hold huden velfugtet, og pas på hudbarrieren
Fugt og lipider er vigtige for en velfungerende hudbarriere og det miljø, hudens mikrobiom lever i.

3. Gør ikke mere end nødvendigt
Flere produkter, mere eksfoliering og flere aktive ingredienser er ikke automatisk lig med bedre hud. Vælg målrettet pleje efter hudens behov.

Balance frem for kontrol

Noget af det mest interessante ved vores samtale med Dorthe var måske, at den udfordrede forestillingen om, at kroppen hele tiden skal korrigeres. Huden er et levende organ. Det vaginale miljø er et levende økosystem. Begge ændrer sig gennem livet og påvirkes af både indre og ydre faktorer.

Nogle gange har kroppen brug for hjælp. Andre gange har den først og fremmest brug for, at vi ikke forstyrrer dens naturlige processer unødigt.

“Huden er ikke en overflade, vi hele tiden skal korrigere. Den er et levende organ, som vi skal forstå og passe på.”

– Jette, Yrolí Copenhagen

Og måske er det netop her, vi skal begynde: Hvad har kroppen brug for – og hvad kan den allerede selv?