Indre væredygtighed

I dette Beauty IQ-tema går vi dybere end blot hudplejeprodukter og fokuserer på væredygtighed – din indre bæredygtighed. Vores fokus skifter fra ydre produkter til en indre bevidsthed om huden, kroppen og de rutiner, der udgør din hverdag. For sund og vital hud handler ikke kun om at tage de rigtige valg, men om at tage de bevidste valg. Mange af os udfører rutiner, vi har lært eller set andre gøre, uden at stille spørgsmålstegn ved dem. Vi ønsker at inspirere dig til at stoppe op og reflektere: Hvilke ingredienser er der i dine produkter? Hvorfor vælger du netop dem? Hvad er dit mål med hudplejen? Og hvad betyder hudpleje egentlig for dig?

En bæredygtig livsstil

Bæredygtighed fokuserer ofte på ydre faktorer som CO2-udledning, ressourceforbrug og affaldshåndtering, men væredygtighed handler om de indre aspekter af en bæredygtig livsstil. Ifølge Johanne Stenstrup, direktør for bæredygtighedsvirksomheden Sustain Daily, mangler der i bæredygtighedsdebatten fokus på det indre liv.* Hun argumenterer for, at en holistisk forståelse af bæredygtighed også må omfatte omsorgen for dig selv og dit mentale velvære.

Set fra den vinkel er væredygtighed mere end blot en luksuriøs spaoplevelse. Det handler om at skabe balance i det moderne liv ved at tage vare på sig selv, både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt. Sundhed, både i hudpleje og livsstil, starter indefra – en kombination af bevidste valg og daglige handlinger, der støtter et liv i balance.

Kilde *: Heartbeats

Er din hudplejerutine væredygtig?

Vi tror på, at bevidste valg og handlinger kan gøre hverdagen enklere og mere balanceret. Et oplagt sted at starte er din daglige hudplejerutine. Kommer du igennem din morgen- og aftenrutine hver dag? Hvis ikke, kan det skyldes, at rutinen er for kompliceret, hvilket kan føre til dårlig samvittighed og ekstra pres i hverdagen. Ved at simplificere din hudpleje får du mere tid og overskud, hvilket giver ro og en følelse af kontrol.

Med den tilgang har vi skabt vores One Layer hudplejerutine – en enklere rutine, der ikke bare gør din hudpleje mere overskuelig, men også bidrager til en generelt mere balanceret hverdag.

Læs mere om vores One Layer hudplejerutine her.

Et væredygtigt skønhedssyn

Præstationer og resultater har længe været den mest skattede valuta, også i hudpleje og skønhed. Vi måler os selv og vores hud mod urealistiske standarder, der er defineret af andre. Hos Yrolí mener vi, at det er på tide at ændre perspektiv, sprogbrug og tilgang. Vores “Beauty IQ” univers er en invitation til en mere intelligent samtale om skønhed, hvor væredygtighed spiller en central rolle. Vi ønsker at starte en dialog, der anerkender skønhed som en individuel og indre rejse, snarere end en konstant stræben efter perfektion.

Væredygtighed er ultralokal bæredygtighed

“At prioritere din egen væredygtighed kan måske virke overfladisk, egoistisk og som unødvendig luksus. Men tænk på væredygtighed som ultralokal bæredygtighed. Indre bæredygtighed handler om din måde at være i verden på, ikke bare set i forhold til dine handlinger, men selve det selvbillede og verdensbillede du lever ud fra. Så er det ikke længere hverken egoistisk eller luksus, men derimod ydre handling på en vækket indre bevidsthed.” - Katja Kunimori Hollnagel, Yrolís Skin & Fascia Specialist.

Ændring af vaner og forventninger

Væredygtighed handler om at ændre de vaner og forventninger, vi har til os selv og vores omverden. Det kræver en bevidsthed om, hvordan vores tanker og følelser påvirker vores handlinger, og en villighed til at gå nye veje. For Yrolí er dette grundlaget for vores eksistens. Verden mangler ikke flere hudplejebrands, men der er brug for en vilje til at gå nye veje og udfordre det konventionelle syn på skønhed.

Vi ønsker at pille ved glansbillederne af, hvad der kræves for at have smuk hud, og fremhæve den indre værdi af bevidste valg, der styrker din selvopfattelse og hudens sundhed. Det er tid til at erstatte præstationer og mål med noget, der sanses og opleves indefra – en bæredygtighed, der starter med dig selv.

Huden snakker til dig, lytter du?

I en hverdag, der for mange er travl og krævende, kan det føles som en umulig opgave at være nærværende både for dig selv og andre. Det kan kræve et overtræk på energikontoen og en krop i konstant højspænding. Ligesom du kan have brug for en pause i en hektisk hverdag, kan din hud have brug for det samme. Lær din hud at kende, så du forstår, hvad den prøver at fortælle dig, når den reagerer.

Råd til vital og sund hud

Vejrtrækning, væske og bevægelse er altafgørende, hvis du vil have en vital og sund hud. Vær mere nærværende med kroppen, da det nærer huden indefra. Det handler ikke om kroppens udseende, men om dens sundhed og velvære. Hos Yrolí anbefaler vi også, at du bruger din Beauty IQ, når du vælger produkter, så du sikrer dig, at de har en positiv effekt på huden – også på den lange bane.