GuestHouse Læsø er opstået som en drøm om en overnatningsmulighed på Læsø, hvor kvalitet, ro og nærvær går hånd i hånd. Ønsket er, at GuestHouse skal være hjemligt som en slags a home away from home; et hjem væk fra hjemmet. GuestHouse Læsø er ejet af de to ægtepar Sten og Marianne Uggerhøj og Morgen Nielsen og Anne Uggerhøj, der har begge deres hjem i Frederikshavn. For at varetage den daglige drift og ledelse af virksomheden har de ansat Tina Viborg Thomsen som deres dedikerede daglige leder. Det er således Tina, som gæsterne har fornøjelsen af at møde, når de besøger stedet.
|
A home away from home
“Vi åbnede i juli 2023 efter en gennemgribende renovering og i samme anledning skiftede vi navn fra Læsø Vandrehjem til GuestHouse Læsø. Før renoveringen og navneskift var stedet i over 20 år drevet som traditionelt vandrehjem. Vi har bevidst taget udgangspunkt i de oprindelige bygninger, men med et gevaldigt løft til ”next level” for at bevare stedets charme og DNA. Vi har gjort meget ud af at vælge interiør og møblement, så det passer til stedet og skaber den rigtige stemning – Easy to relax”. - Marianne Uggerhøj
”Easy to relax” betyder, at sengene er redt op før ankomst, der er håndklæder, morgenkåber og et stort net til strandturen samt kaffestationer på alle værelser. “Vi har valgt at have lækre badeprodukter fra Yroli på alle værelser for at forkæle vores gæster lidt ekstra. Den gode duft emmer af forkælelse og god kvalitet. Det med at blive forkælet hører sig til, når man er på ferie. Vi er på vej til at opbygge vores egen selvbetjente shop i receptionen – og her er det naturligvis også muligt at købe lækre Yroli produkter til selvforkælelse, til værtindegave el lign”. - Tina Viborg Thomsen
Tillidsbaseret gæstfrihed
GuestHouse er selvbetjent og nøglefri. Det er dog ingen modsætning til det gode værtskab og for, at gæsterne skal føle sig velkomne. Læsø er verdensberømt for sydesalt og jomfruhummere, og for Guesthouse Læsø er naturen og roen på Læsø altafgørende. Derfor er de specielt stolte af deres udemiljøer, herunder deres store grillstation, hvor gæsterne selv kan grille. De har masser af havemøbler, hyggelige oaser med liggestole og ikke mindst skønne udebrusere. Derudover har de et dejligt fælleskøkken og et godt udvalg i øl, vand, vin og snacks i Trust Baren. Alt er bygget op på tillid til gæsterne og det, at de skal føle sig hjemme.
Fisk, salt og unikke oplevelser
Tina er lokal Læsøpige, uddannet i turismebranchen og med en stor forkærlighed for oplevelsesturisme og værtsskab. Som barnefødt Læsøbo kan hun anvise gode oplevelser lige fra de gode cykelruter, børnevenlige badestrande, gode spisesteder og til, hvor man finder de bedste vejboder med kantareller, hjemmesyltede marmelader og loppefund.
Vi vil gerne sende vores gæster ud, hvor vi ved, at de får en god oplevelse. Derfor sender vi dem altid i retning af vores egne favoritsteder. Der er heldigvis mange gode bud på Læsø.
Vi fremhæver gerne naturen og et dyp i havet – året rundt. Vi er så heldige, at der kun er 250 m. til stranden og 8 minutters gang til badebro og den skønneste sauna, som for nyligt har åbnet for, at turister kan købe sig dagsbilletter - se Vesterø Vinterbadere
Man kan ikke sige Læsø uden at sige salt, og Saltsyderiet er bestemt et besøg værd. Ikke langt fra saltsyderiet ligger Storhaven som er den skønneste gård med fritgående dyr, hjemmelavet is og en skøøøøøøn gårdbutik.
Vi er omgivet af hav, og vi er godt forvendte med at spise friskfanget fisk. I både Vesterø, hvor GuestHouse Læsø ligger, og i Østerby er der fiskehandlere fx Thorsenfisk med lækre fiskefrikadeller, frokostmenuer og friskfanget fisk, man kan købe med hjem til meget gode priser. Der er flere gode spisesteder herovre og gode butikker – også i gåafstand til Guesthouse Læsø. - Tina Viborg Thomsen
Læsø
Læsø er Danmarks mindste ø med en befolkning på 1.789 mennesker i 2023. Øen ligger i Kattegat omtrent midtvejs mellem Frederikshavn og Gøteborg og er en skjult perle for dem, der endnu ikke har opdaget dens forunderlige skønhed. Selvom Læsø kun huser et lille samfund året rundt, trækker den om sommeren over 20.000 besøgende til sine bredder. Når man nærmer sig Læsø, åbenbarer sig en fascinerende oase af natur med lange, uberørte strande, endeløse cykelstier og rigelige skatte fra havet. Øen er kendt for sin unikke karakter, hvor både eventyrlystne sjæle og dem, der søger ro og afslapning, finder deres plads.