ET NATURTRO OPLEVELSESUNIVERS
Camp Adventure har siden 2013 haft et ønske om at få mennesker ud og opleve naturens skønhed. Ambitionerne har været høje fra start, og det har besøgstallet også. Ved at iscenesætte naturen på nye måder og gøre den tilgængelig, har Camp Adventure formået at skabe et ganske unikt besøgssted, som har fået international bevågenhed.
På Camp Adventure finder du også Yrolí – både under dit ophold i glampinghytterne og i gårdbutikken. Vi er stolte over at levere hudplejeprodukter, der ikke forstyrrer det naturlige vandmiljø, som er let bionedbrydelige og kan indgå i naturens cyklus. Produkter, der bakker op om Camp Adventures ønske om at passe på naturen.
Vi har talt med en meget inspirerende Ida Roed, som er kommerciel direktør og en af ildsjælene bag Camp Adventure.
NYTÆNKENDE NATUROPLEVELSER
Camp Adventure er hjemsted for Skovtårnet, som er en unik arkitektur- og naturoplevelse midt i Gisselfelds skove. Udover tårnet ligger her også Danmarks største klatrepark, Nordeuropas største blomstermark og seks luksuriøse glampinghytter, som alt sammen skal give nytænkende naturoplevelser.
"For mig er Camp Adventure et unikt helle midt i naturen. Vi håber på, at vores gæster får muligheden for at fordybe sig i de rolige omgivelser, og at de sætter pris på arkitekturen, æstetikken og alle detaljerne".
I ET MED NATUREN
I en travl hverdag er Camp Adventure en alternativ måde at opleve på. Her kan man som gæst finde roen midt i naturen. Den følelse kan man i særlig grad finde i de unikke glampingtelte, hvor man er "alene" i skoven med komforten fra et luksushotel.
"Vi mærker som mange andre, at hverdagen kan være fuld af travlhed og manglende tilstedeværelse. For mig er det givende at gå på Camp Adventuers zigzaggende boardwalk og kigge op i trækronerne, mens jeg tager en dyb indånding og sætter pris på stilheden i naturen".
MERE AT KOMME EFTER
Camp Adventure forsøger hele tiden at gentænke og videreudvikle stedet. Senest har de åbnet deres nye reception og butik, hvor den særlige Camp Adventure-ånd viser sig i det gode håndværk, sammenhængen til naturen og den skandinaviske æstetik.
"Jeg føler, at butikken indrammer vores visioner. Vi har i et halvt år renoveret en gammel kostald, hvor vi har haft fokus på at genbruge materialer og på upcycling. Butikken er nu blevet til et sted, hvor vores besøgende kan finde håndplukkede, unikke produkter, som særligt har bæredygtighed i fokus".
YROLI´ PÅ CAMP ADVENTURE
"Ligesom Yrolí har Camp Adventure fokus på natur, æstetik og kvalitet. Vi føler derfor, at et samarbejde med Yrolí, hvis visioner er at sikre ren og grøn hudpleje, er et naturligt match.
For os har det være vigtigt at finde et brand, der har en oprigtig samfundsagenda, og som har en kvalitet og æstetik, som matcher Camp Adventure.
For Camp Adventure er det afgørende, at produkterne gør en mærkbar forskel – både for det enkelte menneske, der bruger Yrolí, og for miljøet".
SAMLINGSSTED FOR GENERATIONER
”Camp Adventure har formået at blive et samlingssted for generationer - det er virkelig smukt, men også meget tidstypisk. Vi er begyndt at holde fri og rejse på en anden måde, og vi søger i højere grad oplevelser, som kan dét, som Camp Adventure tilbyder. Oplevelser i naturen er et alternativ til den ellers klassiske weekend-getaway. Vi får stadig en oplevelse, men vi rejser ikke lige så langt og får en anden form for ro og jordbundethed med et glampingophold. Det er sundt for os”
- Jette Nørgaard Haulrig, stifter af Yrolí
EN ARKITEKTONISK PERLE
”Skovtårnet er helt fantastisk, jeg besøgte Camp Adventure år tilbage, da Skovtårnet næsten lige var blevet opført. Det var en smuk oplevelse. Det er sjældent at opleve naturen oppefra og samtidig være i den. I takt med at man bevæger sig op i Skovtårnet, kan man mærke, at vinden og vejret ændrer sig. Det er specielt, da man i et land som Danmark, som har forholdsvist flat terræn, ikke ellers oplever højder”
- Trine-Lise Buestad-Kjeldsmark, stifter af Yrolí