The WAY to go

The WAY to go

Til modemessen sidste år mødte vi første gang designer Marie Schøyen og Brand Director Jakob Lau, der sammen har etableret brandet WAY. Det var en stor fornøjelse og interessant at høre om de mange tanker og alle de valg, der ligger bag produktionen af deres tekstiler.

Et håndklæde er ikke bare et håndklæde, men tekstil, der både i sourcing, produktion og anvendelse bærer os i en mere bæredygtig retning. WAY skærer, lige som os, ind til benet i forhold til, hvad vi faktisk har brug for. De producerer ikke en masse produkter, fordi de kan, men producerer kun det, der er nødvendigt. 

 

Yroli Way Yrolí

Vi startede vores resort brand WAY i 2020, og lancerede brandet med ét enkelt produkt; et kæmpe strandhåndklæde skabt til den bevidste rejsende. Vi er inspireret af gamle 60er og 70er film fra Sydeuropa, hvor frihed, rejselyst og kærlighed til ferie og til hinanden står i centrum. Særligt “La Piscine”-filmen af Jacques Deray fra 1969 sniger sig ofte ind på vores moodboards. En kærlighedsfortælling, der hovedsageligt foregår ved en pool i et blødt 70er univers.

Vi ville gerne knække koden til skandinavisk design i en kontekst, der udspiller sig under sydens sol på en eksklusiv og bæredygtig måde. Denne sommer ser vi mod nye horisonter og udvider med en eksklusiv resort wear kollektion i vores signatur håndklædestof samt et spændende upcycling samarbejde med Frelsens Hær. Det er en unisex kollektion med bl.a. kaftan, shorts, badekåber, strandskjorter og skjortekjoler.

 

Yroli Way Yrolí

FRA ALEXANDER McQUEEN, STELLA McCARTNEY, BOTTEGA VENETA, STINE GOYA, LOUIS VUITTON OG FLERE - TIL WAY 

Vi kender hinanden fra tidligere jobs i modebranchen, hvor vi har arbejdet sammen i 4 år. Marie er womenswear designer og har gennem de sidste 10 år arbejdet for et hav af velkendte brands såsom Alexander McQueen, Stella McCartney og COS. Jakob er selvstændig brandkonsulent i LAUDER Communication og har de sidste 10 år arbejdet for bl.a. Bottega Veneta, Designers Remix, Stine Goya, Louis Vuitton m.fl.

Vi deler begge en stor passion for at ændre den måde, vi forbruger på i dag, fordi vi er “opvokset” i en branche og i et system, som er forældet og uddateret. Selvom vi ikke anser WAY som et modebrand, men som et brand, der afspejler en livsstil, kan vi trække på en masse gode erfaringer fra tidligere jobs, og vi kan komplementere hinanden på bedste vis med to forskellige baggrunde. 

 

Yroli Way Yrolí

VI VIL ÆNDRE FORBRUGET

Visionen for WAY er ændre den måde, man forbruger på, når man rejser. De fleste kender måske, at de får pakket de forkerte ting på ferien og ender med at købe et billigt alternativ, der oftest er produceret på uheldig vis. Samtidig ser disse ting sjældent lyset igen, når først flyet er landet hjemme og kufferten igen er pakket ud.

Vi startede med strandhåndklædet. Vi ville lave et kæmpe luksuriøst strandhåndklæde af høj kvalitet, som man kunne rejse med uden at tage for meget plads, og samtidig på den måde undgå at bruge hotellernes håndklæder, der koster planeten 50 millioner liter vand hver dag i vask. WAY skal være det lækre alternativ til dem, som også vil passe bedre på planeten og samtidig se smarte ud, når de rejser.

 

Yroli Way Yrolí

DET GODE LIV MED ANSVARLIGE VALG

WAY startede faktisk, fordi vi ikke kunne finde et håndklæde, der var stort nok til at dække en hel strandstol. Det lyder måske banalt, men sommetider er det de små ting, der gør en stor forskel. Vi oplevede dog hurtigt, at hvis vi skulle lave et så stort håndklæde, måtte vi dykke ned i kvaliteten og udvikle kvaliteten, så den også var praktisk at have med uden at fylde en hel strandtaske. I dag er WAY meget mere, end bare et enkelt strandhåndklæde.

I dag er vi et livsstilsbrand, som kommunikerer på det gode liv, men også det ansvarlige valg. Der sker utrolig meget lige nu, og vi oplever interesse fra store kunder i både Asien, Sydeuropa og Nordamerika. Vi er meget spændte på, hvad dette lille projekt pludselig går hen og udvikler sig til. Lige nu har vi en fornemmelse af, at der, hvor vi er lige nu, er vi måske ikke om en uge. Det er en sjov, men også udfordrende rejse for os.

 

Yroli Way Yrolí

EN DEL AF FREMTIDENS LIVSSTIL

Vi taler rigtig meget om bæredygtighed i samfundet lige nu. Vi vil gerne tale mere om at tage ansvar i de øjeblikke, hvor vi har allermest lyst til blot at glemme de udfordringer, vi alle står over for. Derfor vil vi gerne gentænke den måde, som vi rejser på - og særligt den måde, som vi forbruger på, når vi holder ferie.

Hvis vi skal løse udfordringerne, skal de løses sammen. Derudover møder vores nordiske design sydeuropæisk feriestemning i et clean minimalistisk look, som fanger al den erfaring vi har omkring bæredygtighed i Norden blandet med sydlandske brændte farver og billeder.

Det er uvant, at et dansk brand laver ting, der er beregnet til solrige sommerdage, da vi ikke har mange af dem her i landet. Vi mærker, at vores kunder er begejstret for netop det utraditionelle mix, fordi vores kunder går op i miljøet, men samtidig ikke vil gå på kompromis med kvalitet, holdbarhed og udseende, når de er udenlands.

 

Yroli Way Yrolí

ÈT HÅNDKLÆDE GIVER UDDANNELSE TIL ÈT MENNESKE

Vi tænker ansvarlighed ind i alt, hvad vi foretager os. WAYs strandhåndklæde er et godt eksempel på det. Udover at det er skabt til at kunne medbringes på ferie for at spare vand ved daglig vask af hotellers håndklæder, så er det produceret hos verdens førende håndklædeproducent i Portugal, som har nogle af industriens tungeste certifikater inden for bæredygtighed.

Lige nu er vores kvalitet med økologisk bomuld og genbrugt bomuld det mest ansvarlige på markedet. Al fra spinding af trådene til udvinding af metervarer til sidste kvalitetstjek bliver alt sammen gjort under samme tag. Og så er det tæt på Danmark, som gør det nemmere for os at sikre, at medarbejderne arbejder under ansvarlige forhold. Selve håndklædet bliver leveret i en specialdesignet økologisk bomuldspose i stedet for plastikposer, som andre tekstiler typisk gør. Den pose kan genanvendes som en mindre strandtaske.

Derudover donerer WAY til organisationen Take 3 For The Sea, som uddanner folk verden over i et forurenings- og plastikprogram til at samle skrald på strande verden over. Hver gang vi sælger ét håndklæde, modtager organisationen midler til at uddanne ét menneske. Dette fandt vi meget nærliggende, eftersom vores produkter typisk vil blive brugt på stranden. Havets overlevelse er afgørende for menneskets. Derfor donerer vi gladeligt hver gang.

 

Yroli Way Yrolí

VILD MED YROLÍS SUN LOTION

Vi har forelsket os i Yrolís Sun Lotion, fordi den kan bruges i både ansigtet og på kroppen. Den fedter ikke og tørrer hurtigt. På vores mange fotorejser med WAY, står vi oftest udenfor under en bagende sol i mange timer på eksotiske strande verden over. Det er derfor ekstremt vigtigt for os, at vi er beskyttet mod solens stråler hele tiden.

Vi bruger rigtig meget solcreme på vores ture, og derfor er det vigtigt, at solcremen er lavet med gode ingredienser, så vores hud og havet ikke udsættes for unødige kemikalier.

Fantastisk produkt - og en must-have for alle, der rejser meget og opholder sig i solen.

 

Yroli Way Yrolí

SAMMEN KAN VI NÅ MEGET

Yrolí og WAY står for mange af de samme værdier. Vi ønsker begge at lave produkter, der er produceret på ansvarlig vis. Ligesom Yrolí, benytter WAY sig blandt andet også af økologiske råstoffer. Vi fik som det første øjnene op for Yrolís solcreme, fordi vores højsæson ligger om sommeren, og vi generelt har et højt forbrug af solcreme i den her lille virksomhed.

Da vi tidligere på året mødte Jette og Trine-Lise fra Yrolí på en messe og lærte mere om deres historie, var det naturligt for os at indgå i et samarbejde. Samtidig vil vi også gerne støtte andre mindre brands, da vi tror, at man skal tackle de store spørgsmål i verden gennem samarbejde med ligesindede.

Sammen kan vi komme i mål.

Læs mere om WAY på waycph.com