Jobopslag

Social Media Manager i Yrolí

Vi søger en ansvarlig til at skabe og drive en stærk SoMe profil for Yrolí. Du får ansvar og kreativt rum til at opbygge et tidssvarende æstetisk og holdningsbåret univers i tråd med Yrolís øvrige kommunikation og identiet. Det er et godt udgangspunkt, hvis du: 

  • Har erfaring med SoMe 
  • Er up to date med de nyeste SoMe features og forstår algoritmer, der driver de sociale medier
  • Synes, det er skønt at skrive
  • Interesserer dig for hudpleje, livsstil, bæredygtighed og kultur
  • Flydende i skrift og tale på dansk og engelsk
  • Kan anvende grafiske programmer og tage billeder
  • Synes, at PR er spændende

Stillingen er i første omgang deltid, men vil på sigt blive fuldtid. Du kommer til at arbejde i team Yrolí med base i Nordhavn.  

Om Yrolí

Yrolí er et ansvarligt dansk certificeret brand, der skaber virkningsfuldt hudpleje. Vi inspirerer til kvalitet og tilskynder til et mindre forbrug og enkle rutiner. Med vægt på naturlige ingredienser, nyeste forskning og kompromisløs kvalitet forbinder Yrolí hudpleje med ansvar for mennesker og miljø. Yrolís hovedkvarter er i København og fra august flytter vi ind i nye butiks- og kontorlokaler i Nordhavn.

 “Yrolí is an ode to all things natural. Supporting the natural state of beauty and the environment by effective and certified skincare.”

Om processen

Vil du være en del af vores team, så send os en ansøgning til jette@yroli.com. Vi ønsker at besætte stillingen så hurtigt som muligt. Har du spørgsmål, inden du ansøger, så er du velkommen til at kontakte Jette på +45 26926863 eller jette@yroli.com. 

Vi glæder os til at høre fra dig. 
Trine-Lise og Jette