Et væredygtigt 2024
Et lag dybereYrolí har fra starten været bygget på en helhedsorienteret hudplejefilosofi, hvor sundhed fører til skønhed. Vi satte Yrolí i verden for at fremme hudens sundhed gennem et nøje sammensat produktsortiment, der tager afsæt i ét lag hudpleje med stor effekt på huden og minimalt aftryk på miljøet. Vi afviger ikke fra vores Blue Beauty tilgang og er stadig fortalere for en mere ansvarlig hudplejeindustri, men med årene er vores perspektiv blevet større, eller rettere justeret indad. Yrolí er ikke længere ”kun” en bæredygtig hudplejevirksomhed. Vi er kommet et lag dybere, hvor den indre bæredygtighed bliver prioriteret, og hvor vi er blevet væredygtige. Det gode og sunde liv ligger ikke i at tage de rigtige valg, men at tage de bevidste valg, hvor man har sig selv med som menneske. Det gælder også hudpleje. Man kan hurtigt komme ind i nogle rutiner, man bare gør. Vi vil gerne inspirere til at stoppe op og tænke over ens hudpleje og ens hudplejerutine. Hvad er der i de hudplejeprodukter, du putter på huden? Hvorfor har du valgt netop de produkter? Hvad vil du have ud af din hudpleje? Hvorfor har du en hudplejerutine? |
Hvad vil du have ud af din hudpleje?
MikroforandringerGennem bevidste valg og handlinger tror vi på, at hverdagen bliver mindre kompliceret og mere balanceret. Det er dog sjældent fordelagtigt at ændre alting på en gang. Vi er fortalere for mikroforandringer, for de små justeringer kan skabe store forandringer på den lange bane. Det er derfor nærliggende at spørge, om du kommer igennem din hudplejerutine hver morgen hver eneste dag? Mange vil svare nej, og det skyldes, at hudplejerutinen er for kompliceret. Med vores One Layer hudplejerutine får du en enklere hudplejerutine, som kan bidrage til en generelt enklere hverdag. Vi starter hver morgen med at påføre Eye Serum og Face Oil, og de to produkter har vi tid til at påføre uanset, hvor travlt vi har. Vi starter dagen med at gøre noget godt for vores hud, og vi starter dagen uden dårlig samvittighed. Ved at forenkle din hudplejerutine som del af dine daglige rutiner, kan du få mere tid, som giver mere ro og overskud. Ro & nærværVores øgede fokus på den bevidste prioritering af en enklere hverdag har medført, at vi for første gang i 2023 inviterede til en række Yrolí events, der netop var centreret omkring nærvær. Vi starter 2024 med endnu tre events, hvor omdrejningspunktet er ro og forenkling og vil i løbet af året afholde flere i samarbejde med Katja Kunimori Hollnagel, som udover at være yogalærer også er vores Skin & Fascia Specialist, Head of Training & Beauty IQ. I forlængelse af at prioritere ro og nærvær har vi de sidste måneder også været optaget af vores vejrtrækning, og hvilken forskel små vejrtrækningsøvelser kan have på vores energi- og koncentrationsniveau. Vi glæder os til, at vi snart også kan tilbyde jer et pusterum i hverdagen. Som bindevævsekspert vil Katja også fortsat dele sin viden om bindevævets funktion i forhold til hudens sundhed, og hvordan mikroforandringer i form af små øvelser kan bidrage til en sund hud i en glad krop. Et aktivt 2023Selvom vi i år vil være mere i nuet, har der været begivenheder i 2023, som vi ikke kan lade være med at se tilbage på med stolthed og taknemmelighed. Vi kunne fejre 5-års jubilæum, vi åbnede vores butik og showroom i Nordhavn og du finder nu Yrolís produkter på endnu flere af landets ypperste hoteller, spa, klinikker, butikker og restauranter. Sidste år var også året, hvor vi for alvor udvidede vores Yrolí familie.
|
Det glæder vi os til
Yrolí er fortsat i rivende udvikling, og vi kan kigge ind i et begivenhedsrigt år med masser af aktiviteter, events og nye samarbejder. Der er dog særligt to projekter, vi har arbejdet intenst på de sidste mange måneder, som vi kan lancere i sommeren 2024. Vi introducerer nye produkter til vores sortiment, og så bliver Yrolís ydre opdateret.
Vi ser frem til endnu et år, hvor vi går forrest i at sætte fremtidens retning for hudpleje – for miljøet, for huden og for vores hverdag. Vi ser frem til et år, hvor vi forhåbentlig kan være med til at gøre dit 2024 mere væredygtigt gennem ét lag hudpleje.