Sund hud starter i bindevævet

Sund hud starter i bindevævet

Sund hud starter i bindevævet, men hvorfor er hudens sundhed en refleksion af bindevævets tilstand? Hvilken effekt har hudpleje på bindevævet, og hvad er bindevæv egentlig? Kom med under huden med Yrolís kosmetolog og bindevævsnørd Katja Kunimori Hollnagel.

Katja Kunimori Hollnagel
  

Sund hud starter i bindevævet

”Det er i bindevævet magien sker. Selve hudens overflade består blot af mange lag døde hudceller, hvis primære funktion er at beskytte os mod indtrængen af uønskede bakterier, svampesporer og mikroorganismer.

Hvis vores bindevæv ikke har det godt, kommer der ikke næring til huden, der bliver ikke fjernet affaldsstoffer fra cellernes arbejde, og der er ikke væske nok til, at arbejdet sker smooth. Derfor vil en hud med underliggende dårligt bindevæv ikke se sund og vital ud på overfladen. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre.” – Katja Kunimori Hollnagel, kosmetolog, ansigtszoneterapeput og yogalærer.

Kroppens indre netværk

I en forenklet udgave består kroppen af knogler, organer, muskler og hud. Der flyder blod rundt i kroppen, og vi har et nervesystem, der aktiveres, når vi for eksempel får et chok, bliver vrede eller er afslappede. Det der mangler i den forenklede forklaring af kroppen, er dit bindevæv.

Bindevævet er det, der forbinder hele kroppen. Nervesystemet bor i bindevævet, og huden får sin opbygning og struktur fra bindevævet. Alle muskler og organer er også pakket ind i tynde hinder af bindevæv. Dit bindevæv findes i mange former og strukturer, men fælles er, at dit bindevæv igennem kroppen hænger sammen som et stort indre netværk.

”Tænk på et spindelvæv. Når fluen fanges i det ene hjørne, mærker edderkoppen det i det andet hjørne. På samme måde er det i din krop. Når dit bindevæv er stramt et sted, vil det påvirke kroppen et andet sted. Hvis du går op i at have energi, overskud, kreativitet, lækker hud og en glad krop, skal du være bedste venner med dit bindevæv”. – Katja Kunimori Hollnagel

Bindevæv Yrolí

Hvilket slags telt er dit bindevæv?

”Forestil dig et telt med teltdug, teltpæle og barduner. Dit bindevæv er hele teltet. Bindevævshinderne er teltdugen, der pakker det hele ind. Ledbåndene er bardunerne på teltet. Knoglerne er en slags teltpæle, men kroppens knogler er langt mere levende, end mange antager. Ligesom telte findes dit bindevæv i flere forskellige kvaliteter og varianter alt efter hvilken opgave, det er designet til at udføre. Spørgsmålet er derfor, hvilket slags telt dit bindevæv er? Klar til Polar-ekspedition eller post-roskildefestival? – Katja Kunimori Hollnagel

 

Et lag dybere

Huden kan aldrig være sundere og smukkere end bindevævets tilstand. Bindevævet er for huden, hvad god jord er for en gartner. I bindevævet findes blodkarsystemet som giver næring, lymfekarsystemet som renser og nervebanerne, som sanser og videregiver vigtig information. Det er også i bindevævet, at vi har vores kollagenproducerende celler og vores væskesystem.

Hvordan har dit bindevæv det?

”Du har bindevæv, der ligger steder, hvor du ikke umiddelbart kan nå det. Du har også bindevæv, du selv kan få fat i og bearbejde fx på kinder, lår, arme, mave og ansigtet. Hvis du giver dig selv et stort niv, kan du mærke kvaliteten af dit bindevæv. Har du et luftigt og lækkert bindevæv, vil det føles rart, når du tager fat i det. Et stramt, tørt og belastet bindevæv vil få dig til at sige AV!” – Katja Kunimori Hollnagel

Bindevæv - Yrolí

Overfladisk skønhed

At fokusere på huden gennem bindevævet har været en selvfølge for Yrolí, da vi har en helhedsorienteret hudplejefilosofi, hvor vejen til skønhed går gennem sundhed. Alt for mange hudplejeprodukter og traditionelle ansigtsbehandlinger har fokus på at gøre huden skøn. Vi tillader os at kalde et quick fix. Derfor har vi valgt at koncentrere os i stedet om alle (hud)lag og aspekter, som direkte eller indirekte har en effekt på huden. Så naturligvis er bindevævet en central del af vores 360 graders syn på hudpleje. 

Bindevæv Yrolí

Færre produkter med større effekt giver sundere hud

Vores produkter er sammensat af ingredienser, der arbejder i dybden. Det gør de ved, at molekylestørrelsen på de aktive ingredienser er så små, at de kan trænge ned i bindevævet. Det er årsagen til, at vores produkter er så effektive. Samtidig er formuleringerne tilpasset efter, at der selvfølgelig også bliver tilført næring til hudens overflade, så huden holder sig blød, intakt, sund og vital.

Bindevæv Yrolí  

”Huden har ikke godt af at få mest, men bedst af det helt rigtige. Huden kan en hel masse selv, og vi skal blive ved med at lade den gøre så meget af arbejdet som muligt. Hvis du overtager din hud og overeksponerer den med produkter, bliver huden doven. Det vil du se ved, at din hud bliver slap og trist.” - Katja Kunimori Hollnagel

I stedet skal vi heppe på huden, støtte den og samarbejde med den. Det kan vi gøre ved at tilføre huden vigtige ingredienser, der hjælper den med at holde på fugten, så den ikke udtørrer, ved at holde liv i egenproduktionen af kollagen, og ved at beskytte den mod solforbrænding. En sund hudbarriere på overfladen er også vigtig for at beskytte vores indre mod uønskede patogene bakterier. Vi skal ganske enkelt lade huden gøre det, den gør bedst og støtte den gennem færre produkter med større effekt. Det er vejen til sund hud.